Pjedsted/Bredstrup Foredragsforening.
Er lyset for de lærte blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde.
Grundtvigs betydning for vores nutid er stadig uvurderlig stor, selv om forskellen mellem såkaldt lærde og almuen ikke eksisterer længere. Vi bliver oplyst som aldrig før gennem medier m.v., men hvordan? Ofte er det med masser af sensation, og vi bliver proppet med viden/oplysning, så det enten er så meget, at vi dårligt kan kapere det, eller er det så overfladisk, at der ikke ligger særligt mange dybe tanker bag ved. Mange har hundredvis af venner på facebook, men her i foredragsforeningen møder vi mennesker, der har noget på sinde/noget at fortælle – i virkeligheden, hvor vi i fællesskab kan opleve og sanse oplysning i ordets bedste betydning. På Rødding Højskole, hvor Laurits har tid til at komme engang imellem, synger man – stående - følgende vers, inden der bliver sagt ”værsgo”:
At lære er at bøje
Sig over livet selv
og fylde sind og øje
med tankens himmelhvælv,
at undres og betages,
når livet kommer nær,
at møde, når det dages,
en større sandhed dér.
Det kan ikke siges bedre, end Halfdan Rasmussen gør det i denne strofe. Ved vores foredrag er der nemlig tid til refleksion – at undres og betages.
Temaet for Gurli Hjorts juleudstilling på Eskely var ”Lyse øjeblikke”, og når jeg se tilbage på den forgangne sæson, må jeg sige, at der har været mange lyse øjeblikke. Fantastiske, spændende foredrag, der virkelig har tændt og løftet. Desuden er vi næsten blevet løbet over ende af tilhørere, såvel vore egne medlemmer som mange gæster ude fra. Orla plejer at være god til at skyde på, hvor mange det skal dækkes op til, men næsten hver gang har vi måttet skaffe flere stole og borde – virkelig et luksusproblem… Vi har sagt til hinanden i bestyrelsen: Hvornår kan vi lære det?
Når vi planlægger den nye sæson vælter det altid ind med en hel masse forslag (en såkaldt brainstorming), som vi derefter får sat struktur på. Emnerne for foredragene er selvfølgelig vigtige, men endnu vigtigere er selve foredragsholderen, som SKAL have noget på hjerte. ”Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.” Dette er lykkedes godt i den sæson, der er gået. Troels Kløvedal, der virkelig forstod at delagtiggøre os i sit spændende liv på havet og ikke mindst de steder, han besøgte med sit skib. Dernæst Erik Knoth, som holdt et fremragende og meget gennemarbejdet foredrag om Hvidstengruppen. Adventsmødet i samarbejde med menighedsrådet blev også rigtig fint og var lagt i hænderne på Erik Norman Svendsen – et stort menneske, der på ydmyg vis, berigede os både i kirken og her i Forsamlingshuset. Januarforedraget var med Nils Peter Holm (bedemanden fra Kerteminde), og jeg skal love for, at der var ” gang i synagogen” – på trods af, at døden var aftenens hovedemne. Han forstod den knivskarpe balance mellem alvor og sjov. Denne aften kan vi glæde os til en musikalsk aften med Rasmus Skov Borring, som både mestrer sit instrument videregivelsen af vores sangskat. Ingen af disse mennesker har kunnet give os så meget, hvis de ikke brændte for deres sag og forstod sig på kunsten at formidle.
Man kan hente inspiration mange steder fra , og jeg har i min beretning i år brugt Højskolesangbogen en hel del. Vores skønne tidligere redaktør af Folkebladet Arne Mariager (han skriver heldigvis i avisen en gang om ugen endnu) har sidste år skrevet en lille bog ”En hilsen i blåt”, og i forordet skriver han noget om ord, som jeg vil læse (s. 6). Hvis tiden tillader det, vil jeg gerne kunne læse titelfortællingen.
Sluttelig vil jeg sige tak til forsamlingen for jeres store opbakning til foreningen og vores arrangementer – skønt med aktive medlemmer. Tak til det lokale menighedsråd for samarbejdet omkring adventsmødet. Tak til bestyrelsen for jeres enorme engagement og arbejdsomhed. Tak til Kjeld for gode og hyggelige rammer for vores møder. Tak til Fredericia Kommune for tilskud til vores forening.
Else Marie Vind.