(ref. materiale udleveret fra Steins Laboratorier i Brørup)

Her er en oversigt over betydningen af analyserne, som efter behov og krav fra myndighederne udføres på drikkevandet fra Pjedsted Vandværk. Disse udføres som prøver på råvand fra boringerne inden iltning og filtrering, samt på det vand der udpumpes som færdigt drikkevand efter filtrering, samt på prøver der udtages ved enkelte forbrugere som analyselaboratoriet udtager på tilfældigt udvalgte steder.:

Aggressivt kuldioxid
Aggressivt grundvand forekommer især i områder, hvor jorden er kalkfattig. Vandet vil således både have lav hårdhedsgrad, lav surhedsgrad og indeholde aggressiv kuldioxid. Tilstedeværelse af aggressivt kuldioxid i vandet har en tærende virkning på ledningsnet, og er derfor uønsket. Højst tilladte værdi: ikke målelig ved den anviste metode.

Aluminium
Ammonium forekommer i jordskorpen. Er surhedsgraden lavere end pH 5,5 øges vandets evne til at opløse aluminium fra jordlagene. Udfældning af aluminium sker ved pH 5,8 – 6,2, og ses som uklarhed i vandet. Aluminium er ikke sundhedsskadeligt, men dialysepatienter er sårbare.
Overdreven indtagelse af aluminium indvirker på centralnervesystemet med talebesvær og kramper til følge. Vejl. værdi: 0,05 mg/l, Højst till. værdi: 0,50 mg/l.

Bikarbonat
Bikarbonat betegner den forbigående hårdhed, der kan fjernes ved kogning af vandet, således at der udfældes kedelsten. Vejl. værdi: over 100 mg/l.

Calcium
Calciumindholdet i grundvandet stammer fra letopløselige kalkaflejringer i undergrunden. Calcium danner sammen med magnesium vandets hårdhed. Højst till. værdi er sat af tekniske hensyn, da hårdhed over 30 dH muliggør store kalkudfældninger i ledningsnettet.

Chlorid
Chloridindholdet i grundvandet stammer fra saltholdige jordlag eller indsivning af saltvand. Fastsættelse af grænseværdien tager såvel smagsmæssige hensyn som hensyn til korrosion og øget risiko for øgning af tungmetalindhold. Vejl. værdi: 50 mg/l. Højst till. værdi: 300 mg/l.

Coliforme bakterier
Coliforme bakterier er sjældent sygdomsfremkaldende, men forekomst i drikkevandet er tegn på forurening. Coliforme bakterier trives samme steder som en gruppe sygdomsfremkaldende bakterier, derfor indikerer forekomst af coliforme bakterier risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Af hensyn til dette analyseres for termotolerante bakterier såfremt coliforme bakterier påvises. Højst till. værdi: ikke målelig pr. 100 ml.

Farvetal
Et indhold af organisk stof i vandet vil betyde en gulfarvning heraf. Vandets farveintensitet måles i laboratoriet overfor standardopløsninger af platinsalt i forskellige koncentrationer. Et eventuelt indhold af partikulært materiale vil virke forstyrende på farvebestemmelsen. Vejl. værdi: 5 mg Ot/1. Højst till. værdi: 15 mg Pr/1.

Fluorid
Fluorid i drikkevandet stammer fra geologiske lags afgivelse af fluorid eller fra forurening fra industrispildevand. Indhold af fluorid i drikkevandet på ca. 1 mg/l har en cariesforbyggende virkning, mens fluoridindhold på 3-4 mg/l har en skadelig virkning på tandemaljen. Højst till. værdi: 1,5 mg/l. Højere værdi kan fastsættes ved særlig godkendelse.

Hårdhed, total
Indholdet af calcium og magnesium er bestemmende for vandets totale hårdhed, som udgøres af forbigående –og blivende hårdhed. Ved opvarmning af vandet kan den forbigående hårdhed forsvinde, idet den del af calcium og magnesium, der er bundet til bikarbonat vil udfældes som calciumkarbonat, kendt under betegnelsen kedelsten. Hårdheden opgives i ºdH og vandet betegnes efter følgende skala:

0º - 4ºdH - meget blødt
4º - 8ºdH - blødt
8º - 12ºdH - middel hårdt
12º - 18ºdH - temmelig hårdt
18º - 30ºdH - meget hårdt
over 30ºdH - meget hårdt

Ilt
Grundvand indeholder kun ringe mængde opløst ilt, men som led i vandbehandlingen på vandværket iltes vandet bl. a for at ammoniumindholdet kam omdannes til nitrat. Endvidere skal evt. forekomster af jern og mangan i vandet iltes for at kunne frafiltreres. Desuden hindrer iltning af vandets væktsbetingelser for anaerobe bakterier, der vokser under iltfrie forhold. Iltindholdet i det færdigbehandlede vand skal være mindst 5 mg/l.

Inddampningsrest
Vandets inddampningsrest er det stof, der bliver tilbage, når vandet er fordampet. Et vist indhold af salte giver vandet smag. Ved fastsættelse af grænseværdien er der taget hensyn til, at korrosionsrisikoen øges med det stigende saltindhold- Højst till. værdi: 1500 mg/l..

Jern
Jernholdigt iltfri grundvand er klart og farveløst. Optager vandet ilt, dannes en rustbrun forbindelse, som giver afsmag og generede aflejringer. Under medvirken af jernbakterier giver jernindholdet i vandet anledning til udskilning af ferrioxid, der kan tilstoppe rørerne. Vejl. værdi: 0,05 mg/l. Højst till. værdi; 0,20 mg/l.

Kalium
I fastsættelsen af grænseværdien er der taget hensyn til kalium som forureningsfaktor, idet spildevand og husdyrgødning indeholder store mængder kalium. Højst till. værdi: 10 mg/l. Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.

Kimtal, 21ºC
Bakterier, de såkaldte ”kuldeelskende” bakterier, ofte forrådnelsesbakterier, forekommer i naturen og lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende. Grænseværdien er fastsat af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage ændringer i kimtallet. Højst till. værdi ved afgang fra vandværk: 50 pr. ml. Højst till. værdi på ledningsnet: 200 pr. ml.

Kimtal, 37ºC
Bakterier der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende. Der tollereres derfor kun meget få kim. Højst till. værdi ved afgang fra vandværk: 5 pr. ml. Højst till. værdi på ledningsnet: 20 pr. ml.

Ledningsevne
Ledningsevnen er et mål for de opløste salte i vandet. Saltene skal være til stede i vandet, da de bl. a. giver smag. Dog kan en meget høj ledningsevne være tegn på, at der sker indsivning af saltvand til vandforsyningen. Vejledende værdi: Større end 30 mS/m.

Lugt og smag
Drikkevand skal være lugtfri og velsmagende. Eventuel smag og lugt af tilsat klor tolereres dog. Vandprøven vurderes organoleptisk, og bedømmelsen er derfor subjektiv.

Magnesium
Magnesium i grundvandet stammer fra letopløselige magnesiumforbindelser i jordskorpen. Magnesium danner sammen med calcium hårdhed. Forhøjt indhold af magnesium kan i forbindelse med forhøjede indhold af sulfat og klorid giver bitter smag i vandet. Vejl. værdi: 30 mg/l. Højst till. værdi: 50 mg/l. Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.

Mangan
Mangan forårsager lignende ulemper som jern, men der skal mindre mængder til for at virke generende. Mangan kan udskilles i ledningsnettet som en sort olieagtig belægning. Vejl. værdi: 0,02 mg/l. Højst till. værdi: 0,05 mg/l.

Methan
Forekommer i grundvandet visse steder. Methan giver ofte anledning til bakterievækst, idet stoffet kan iltes ved hjælp af visse aerobe bakterier. En sådan bakterievækst forårsager ulemper på vandværkerne, idet filtrende kan tilstoppes af bakterieslim og vandets iltindhold mindskes med dårlig lugt og smag til følge. Bakterierne er ikke sundhedsfarlige, men uønskede. Højst till. værdi: ikke målelig ved den anviste metode.

Natrium
Grænseværdien er fastsat af såvel smagsmæssige som sundhedsmæssige årsager, idet natrium menes at have indvirkning på blodtryksygdommes forekomst og forløb.

Vejl. værdi: 20 mg/l. Højst till. værdi: 175 mg/l.

Nikel
Indhold af nikkel i grundvandet indikerer, at der er mulighed for også at finde andre tungmetaller, idet nikkel et letopløseligt og dermed hurtigt transporterbar til grundvandet. Ændringer er vigtige at iagttage. Nikkel er allergifremkaldende og kan give eksem. Højst till. værdi: 0,02 mg/l.

Nitrat
Nitrat er et næringssalt, der forekommer i de øvre jordlag. For stort nitratindhold ses oftest i vandforsyninger, som ikke er tilstrækkeligt dybe eller ligger i meget sandede områder. Endelig kan et stort nitratindhold skyldes direkte tilstrømning af overfladevand. Nitrat er sundhedsskadeligt og spædbørn er særligt udsatte for nitratpåvirkning. Vejl. værdi: 25 mg//NO3.

Højst till. værdi: 50 mg/l NO3. Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.

Nitrit
Nitrit i råvand indikerer bakteriel forurening. Nitrit kan dog forekomme i vandet fra vandværket og er tegn på, at iltningen af ammonium til nitrat ikke er tilendebragt. Vejl. værdi: ikke målelig. Højst till. værdi: 0,1 mg/l.

NVOC
NVOC står for ”ikke flygtigt organisk kulstof” og dækker en lang række stofgruppe såsom phenoler, organiske syrer, vandopløselige opløsningsmidler, bekæmpelsesmidler og humusagtige stoffer. Da sidstnævnte er det eneste, der er naturligt forekommende, kan en høj NVOC-værdi være et tegn på forurening. Skyldes den forhøjede værdi humus, vil permanganatallet ligeledes være forhøjet. Ændringer er vigtige at iagttage. Grænseværdier er ikke fastsat. NOVC-værdien bør være lav, helst under 3 mg/l.

Permanganattal
Permanganattallet angiver mængden af organisk stof, der kan iltes med kaliumpermanganat. Dette organiske stof kan stamme fra humuslag i jorden eller kan indikere forurening, e. eks. nedsivning af spildevand eller udsivning fra losseplads. Ved højere værdier kan vandet være gulfarvet og have afsmag. Vejl. værdi: 6 mg/ KMnO4/l. Højst till. værdi: 12 mg/ KMn04/l. Højere værdi kan fastsættes med særlig godkendelse.

Phosphor, total
Phosfor i drikkevandet forekommer som phosfat, og kan stamme fre geologiske lag eller fra forurening med overfladevand eller spildevand. Phosfor er essentielt for mennesker. Baggrunden for kravsfastsættelsen skal derfor ses i sammenhæng med, at et højt indhold af phosfat i ledningsnettet giver mulighed for kimforøgelse, ligesom det giver mistanke om forurening af drikkevandet. Vejl. værdi:: ikke målelig. Højst till. værdi: 0,15 mg/P/l. (0,46 mg PO4/l.). Højere værdi kan fastsættes ved særlig godkendelse.

pH
pH angiver vandets surhedsgrad. Er vandet for surt, dvs. lav pH kan det bl.a give anledning til tæring af vandrørene. Vejl. værdi: 7,0 – 8,0. Højst till. værdi 8,5.

Sulfat
Sulfat i grundvand stammer fra geologiske lag, men kan også indikere indsivning af havvand. Et højt sulfatindhold i vandet har betydning for vandets korrosive karakter og hårdhedsgraden, såfremt der er et højt indhold af magnesium i vandet. Vejl. værdi: 50 mg/l. Højst till. værdi: 250 mg/l.

Svovlbrinte
Svovlbrinte er en giftig og ildelugtende luftart, der blæses af vandet i behandlingsprocessen. Tilstedeværelsen af svovlbrinte i vandet kan give anledning til vækst af visse svovlbakterier. Højst till. værdi: ikke målelig ved den anviste metode.

Termotolerante coliforme bakterier
Betegnelsen dækker en gruppe af coliforme bakterier, der trives i mennesker og varmblodede dyrs tarmkanal. Forekomst af termotolerante coliforme bakterier i drikkevand indikerer fækal forurening fra f. eks. kloak, septiktank eller gylletank, og der er stor risiko for sygdomsfremkaldende bakterier. Højst till. værdi: ikke målelig pr. 100 ml.

Turbiditet
Turbiditet betegner vandets uklarhed, som måles i forhold til standardopløsninger af formazin. Uklarheden kan skyldes meget små partikler, som ikke umiddelbart kan skelnes med det blotte øje. Vejl. værdi: 0,3 FTU. Højst till. værdi: 0,5 FTU.

Organiske mikroforureninger
Undersøgelser af monoaromatiske kulbrinter tilpasses de mulige forureningskilder, der kan være i vandværkets indvindingsopland.

Benzen
Tilhører gruppen af monoaromatiske kulbrinte, de såkaldte BTEX & N, der kan være at finde i forbindelse med forureninger fra benzintanke og industrier. Benzen er kræftfremkaldende.

Toluen, Xylener og Ethylbenzener
Tilhører BTEX & N gruppen. Er ikke kræftfremkaldende, men kan i høje koncentrationer have neurotiske effekter. I svagere koncentrationer vil stoffet hovedsageligt give gener i form af afsmag og lugt.

Naphtalener
Tilhører BTEX & N gruppen, anses ikke for at være kræftfremkaldende, men kan ved hudkontakt give rødme og irritation.

Chlorerede opløsningsmidler
Omfatter bl. a. følgende stoffer: Trichlormethan; tetrachlormethan; trichlorethylen og tetrachlorethylen. Disse indikerer forurening fra renserier, farverier, metalindustrier og maleindustrier. De nævnte stoffer er kræftfremkaldende, og kan i høje koncentrationer have neurotoksiske effekter.

Phenoler, Cresoler og Xylenoler
Indikerer forurening fra gsværker, lossepladser, metalstøberier, asfalt- og mineraluldsproduktion. Cresoler og xylender kan ved høje koncentrationer give skader på centralnervesystemet, mens phenoler selv i meget lave koncentrationer kan have lignende effekter. Phenoler giver selv ved meget lave koncentrationer afsmag i vandet. Vejl. værdi: 10 gange den praktisk opnåelige detektionsgrænse for en metode. Højst till. værdi: 0,5 ug/l.

Chlorfenoler
Er nedbrydningsprodukt af de pesticider, der består af phenoxysyrer, og indikerer dermed risiko for forurening med pesticider. Kan ved høje koncentrationer give skader i centralnervesystemet.

Pesticider
Pesticider er giftige. En lang række pesticider giver afsmag i vandet. Man ved endnu ikke tilstrækkeligt om alle nedbrydningsstoffernes sundhedsmæssige effekt. Vejl. værdi: 10 gange den praktisk opnåelige dektionsgrænse for en metode. Højst till. værdi: 0,5 ug/l total for hvert enkelt stoft 0,1 ug/l.

Anionaktive detergenter
Indikerer forurening med spildevand eller forurening, som stammer fra sæbe og rengøringsmiddelvirksomhed eller tekstilfarveri. Vejl. værdi: 10 gange den praktisk opnåelige detektionsgrænse for em metode. Højst till. værdi: 0,1 ug/l.

TOC
Betegnelsen står for organisk kulstof, som er summen af NVOC og VOC. Alle årsager til forøgelse af sædvanlige koncentrationer bør undersøges.

VOC
Betyder flygtigt organisk kulstof. Analysen er en samleparameter for en række organiske stoffer med relativ lav molekylevægt. Indikerer forurening fra farve- og lakfabrikker, lossepladser, medicinalindustri, papir og plastvarefabrikker samt fremstilling af sæbe og rengøringsmidler.

AOX
Betyder absorberbar organisk halogen. Gruppen omfatter en række organiske stoffer, som indeholder chlor, jod, flour eller brom og som adsorberes på aktivt kul. Indikerer forurening fra papirfabrikker og evt. medicinalindustri.

VOX
Betegnelsen står for flygtigt organisk halogen. Indikerer forurening fra limfabrikker, farve og lakfabrikker, papir-, pap- og plastvarefremstilling.

Kildemateriale: Steins Laboratorium, Ladelundsvej 85, 6650 Brørup.