Efter den vellykkede test af fjernaflæsning af de nye vandmålere i Pjedsted Vandværks forsyningsområde i første uge af september er det nu kommet til, at målerne skal aflæses med henblik på Årsopgørelse 2014. Fjernaflæsningen vil ske i perioden 1. januar til 4. januar 2015 - begge dage inklusive. Aflæsningen foregår ved, at vandværkets kasserer Chris Hansen bevæger sig rundt i forsyningsområdet med det formål at fange signalet fra den enkelte vandmåler og på den måde registrere aflæsningstallet. Selvom forbrugerne nu ikke mere selv skal aflæse og indberette vandmålerens målerstand opfordrer bestyrelsen til, at man i egen interesse aflæser vandmåleren pr. 31. december. Så vil der være mulighed for at sammenligne tallet med Årsopgørelsen når den kommer i slutningen af januar. En del af aflæsningerne vil blive foretaget i bil og for god ordens skyld skal her nævnes, at Chris nu kører i en sort Citroën C4 Picasso med indregistrerings nummeret AP 22.901.