Arbejdsgruppen bag butik i byen er kommet rigtig langt. Der er nu sat en frist til 20. december for at indbetale støtte til projektet.
Denne mulige julegave kan blive til virkelighed, hvis byen, foreningerne og erhvervsdrivende, bidrager med de resterende 24.500 kroner.
Foreninger der bidrager, vil automatisk indgå i puljen der kan søge om støtte fra de indtægter Butiksgruppen kan generere.
Erhverv der deltager, vil blive promoveret på vores FB-side, samt få mulighed for indslag på tv i butikken.
Indbetal din støtte på kontonummer: 8117-1616808
Hvad skal pengene bruges til?
- vi sørger for byggetilladelse (Fredericia kommune er meget behjælpelig her)
- vi sørger for el-tilslutning på matriklen (El-gården er på sagen)
- vi sørger for etablering af fundament til butikken og lager (OJ Entreprenør er på sagen)
- vi får tilsagn fra Fredericia kommune, i samarbejde med Forsamlingshuset og beboerforeningen, om erhvervsmæssig etablering af en butik og lager på Ågade 2 (også her er kommunen positive, men vi mangler eventuelle betingelser, ved ændret brug af grunden til etablering af erhverv)
- nuværende konto saldo er 86.263,00 der tilsammen med restindsamlingen dækker så:
- indskud til Modul Shop Danmark på 100.000,00
- finansiering af etableringsudgifter til byggetilladelse, elforsyning m.m.
- Modul Shop Danmark har sikret den store del af finansiering af butikken.
Tidsplanen:
Hvis vi når i mål, vil etableringen af butikken være klar måske allerede i maj 2025, og dette kommer til at betyde et uvurderligt aktiv for hele byen. I butiksgruppen, håber vi at byen står sammen, og vi tilvejebringer restfinansieringen.
Del gerne budskabet med naboer, venner og bekendte herude, og lad os gøre butikken til virkelighed.
Vi sætter en deadline for resten af indsamlingen til d. 20.12.24, således resultatet kan nå at komme med, blandt pakkerne under juletræet, hos alle beboere herude i vores dejlige landsby.
Skulle vi mod forventning, ikke komme i mål, vil Butikken i Bredstrup-Pjedsted igangsætte tilbagebetaling af indbetalte midler, fratrukket de minimale omkostninger vi har haft til banken, med mange tak for lån og tilliden givet til gruppen.
Her kan vi så også fremover lukke alle snakke om butik i byen, for så er viljen der ikke.
Hilsen fra Butikken i Bredstrup-Pjedsted