Tak til Gurli Hjorth for et fantastisk arrangement med pesto i Præstegårdshaven i Pjedsted. I dag er præstegårdshaven en offentlig park, men vores præst Ole Engberg gav os en spændende fortælling om havens historie fra dengang haven var en del af præstegården, og det var pastor Ravn, der havde ansvaret for haven. Dengang var haven samlingssted for sognet, og der blevet spillet dilletant fra scenen, som stadig ligger der lige neden for højen fra dengang kong Gorm var lille, som Ole forklarede det.
Rundt om haven er der et nøddehegn, som det hører sig til for en præstegårdshave. Pastor Ravn sørgede for, at der blev lavet en nøddehegnssti, hvor man kunne promenere med sin udkårne - nogle steder lidt i skjul for både præstens og forældrenes blik. Vi kunne levende forestille os, hvordan sognets unge legede sanglege, og hvordan nogle i legen” 2 mand frem for en enke” forsvandt om bag nøddehegnet, og hvordan pigen havde røde kinder, når de kom frem igen.
Vi plukkede ramsløgsblade og fyldte i pose og i sæk. Men kan det nu ikke være farligt? Jo, bladene kan forveksles med liljekonval og høst-tidløs. Gurli havde derfor forinden sendt nogle blade rundt, så vi kunne lugte, hvordan de lugtede af hvidløg. Vi nussede bladene og duftede og kiggede undrende på hinanden. Kan du lugte noget? Næh, og jo, måske en lille smule. Gurli bad os om at få alle bladene tilbage, og hun kunne så fortælle, at det var blade fra høst-tidløs. Derefter sendte hun blade fra ramsløg rundt, og så kunne vi lugte noget! Ingen af os vil nogensinde være i tvivl om, om det er ramsløg eller høst-tidløs. Men hvad så med liljekonval? Jo, forklarede Gurli, de er slet ikke kommet op af jorden endnu, så her i marts er der ingen risiko for at plukke liljekonval.
I Gurlis til dagen opstillede udekøkken blev der så lavet pesto. Bladene blev lagt i fadet fra servantestellet og vand fra kanden hældt over, så bladene blev skyllet. Derefter blev der blendet mandler og revet ost i stor stil, inden ramsløgsbladene blev blendet. Og selv food-processoren var gammel og kunne næsten høre hjemme på et museum.
På det lækre hjemmebagte brød blev der så delt smagsprøver ud. Vi spiste og spiste, mens vi varmede fingrene på de tynde bægre med kaffe. De ”gamle”, som selv havde spillet dilletant og leget sanglege, sukkede og sagde ”det er et trist syn, som det ser ud nu”. Jeg kunne slet ikke forstå dem, for jeg synes, at haven er en perle uden lige, men jeg har jo heller ikke set, hvordan der så ud i pastor Ravns tid.
Dog kan jeg godt forstå det med hensyn til søen. Der er ingen liv der mere. Jeg kan godt huske, at før søen blev oprenset, var der ænder, der holdt til i søen, men i år har der ingen været. Der skyldes selvfølgelig ikke oprensningen, men jeg er overbevist om, at det skyldes, at man har lukket for gennemstrømningen af vand fra bækken. Jeg kan godt forstå, at vi skal passe på vores vandløb, men jeg kan ikke forstå, hvad der kan ske ved, at der er gennemløb i en lille sø, som har så stor kulturhistorisk betydning.
Men sådan er det. Hver tid har sine religioner. Den gamle præstegård blev revet ned i 1980, da Bredstrup og Pjedsted sogne blev lagt sammen, og man stod med 2 præsteboliger. Præstegården blev solgt til kommunen, men menighedsrådet sikrede sig, at kommunen i handlen forpligtede sig til at bevare haven som offentligt anlæg. Kommunen valgte at rive bygningen ned. Sådan gjorde man dengang. I dag ville man formentlig have bevaret bygningen og fået den renoveret med støtte fra Realdania.
Inden vi plukkede ramsløgene, gik vi en tur ad nøddestien. Jeg var lidt skuffet, for der skete ikke noget. Mine kinder var måske nok røde, da jeg kom ud, men det var kun af kulde. Måske skal jeg prøve igen, når hegnet har fået blade.
KH
Marianne Bitsch