Pistolskytterne fra Bredstrup Pjedsted IF gjorde det igen, for 3 år i træk vandt de foreningsholds konkurrencen i klassen veteran/åbenklasse på standart pistol 15m, ved DM under de Danske Skytteforeninger.
Holdet som består af Søren Madsen, Arnold Christensen, Hans Jacobsen og Bent Knudsen vandt meget overbevisende med 41 point ned til nr. 2.
I den individuelle skydning åbenklasse vandt Arnold Christensen guld på standart pistol 15m og Søren Madsen tog titlen på åbenklasse 15m luftpistol.
Også på Landsdelsforeningsholdet 15m standart pistol, som er et hold sammensat af 14 skytter fra DDS Sydøstjylland blev det til guldmedaljer, Bredstrup Pjedsted IF havde 5 skytter med på holdet, Morten Andersen, Claus Andersen, Arnold Christensen, Søren Madsen og Bent Knudsen.en rigtig godt weekend for BPI skytterne, i de kommende 3 weekender er det geværskytterne som skal dyste om medaljerne så de har noget at leve op til.