Vi kan nu løfte sløret for et nyt initiativ i Bredstrup og Pjedsted. Hjemmesiden www.bredstrup-pjedsted.dk udvides nu med et nyhedsbrev som sendes ud via e-mail. Det kommer til at hedde “Nyhedsbrevet for Bredstrup og Pjedsted”.


Ideen er at det udkommer i starten af hver måned med mulighed for ekstra udgivelser hvis behovet opstår. 

Nyhedsbrevet sættes sammen af redaktionen bag hjemmesiden og kan indeholde materialer fra foreninger, udvalg, private og erhverv med interesse i vores dejlige lokalsamfund.

Nyhedsbrevet er skabt som en ekstra mulighed for kontakt mellem mennesker, organisationer, udvalg og erhverv. En ny måde at holde sig opdateret på hvad der sker i området.

Ønsker du at modtage nyhedsbrevet tilmelder du dig her:

Du vil herefter modtage vores næste nyhedsbrev når det udkommer.

Man kan på ethvert tidspunkt melde sig til og fra nyhedsbrevet.

Op til deadline af hvert nummer af nyhedsbrevet udsender vi en “Husk deadline”-besked. Ønsker du at modtage denne besked vælger du det til ved tilmeldingen.

Vi står klar med åbne arme for at modtage dine indlæg. Om det er informationer om et kommende arrangement i din forening, en god historie fra skolen, indtryk fra en spejderlejr, et foto af den lokale natur eller en video fra Sankt Hans bålet. Alt er velkommen.

Vi opfordre alle foreninger og udvalg at vores lokale medier kommer med som et fast punkt i dagsordenen. Kopier denne tekst og sæt den ind i næste dagsorden:

Punkt X. Materialer til lokale medier (www.bredstrup-pjedsted.dk og Nyhedsbrevet)

Redaktionen forbeholder sig retten til at kopiere indlæg fra nyhedsbrevet til www.bredstrup-pjedsted.dk og omvendt.

Vi håber dette er starten på en masse fantastiske nyhedsbreve. 

{KomentoEnable}