123 løbere deltog lørdag morgen i børne- og familieløbet i Pjedsted til fordel for de Danske Hospitalsklovne. I strålende solskinsvejr mødtes løberne på Pjedsted Stadion og blev efter fælles opvarmning sendt ud på to valgfrie ruter på henholdsvis 2,5 km eller 4 km. Når målstregen var krydset var der mulighed for at løbe sponsorrunder på sportspladsen, hvor man for hver løbet omgang sikrede et sponsorat på 25 kr. til de Danske Hospitalsklovne. På under en time har løbere i en alder på mellem 0 og 75 år løbet i alt ca. 400 km!! 


Der blev ydet en stor indsats fra løbernes side, og alle børnene blev belønnet med medalje, diplom og is. I alt indbragte løbet 10.000 kr. til de Danske Hospitalsklovne. 

Godt gået!! Tak for en flot oplevelse!

Jeg vil også gerne takke alle hjælperne; I har med stor iver sikret at løbet har kunnet afvikles med musik, opvarmning og (klovne) underholdning i et pyntet start- og målområde. Uden jer er et sådan arrangement ikke muligt, tak!

Desuden takker jeg sponsorerne, I er helt afgørende for at den finansielle side af sagen hænger sammen og at der oven i købet er mulighed for at vi kan støtte velgørenhed samt den lokale ungdom. På løbes vegne tak til:

Santrol Europe, Carlsberg Danmark, Smidstrup Smede og Autoværksted, Klinik for fodterapi, Themashop, El-gården, Yara Praxair, Tencate Advanced Armour, Salon Chic, Salon Marianne, Thomasminde, Torben Lund, Byens Grønttorv, Entrepr. Henrik Sørensen, Dinos Legeland, 3M

Slutteligt vil jeg takke trafikanter og beboere – under afvikling af løbet har I vist en fortræffelig tålmodighed og begejstring for arrangement. 

Santrol løbet slutter af for denne gang..

På BPI’s vegne, Helle