Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted

Foråret nærmer sig og det samme gør gymnastikopvisningerne. Alt det holdene har arbejdet på skal endelig ud og vises frem og vi kan næsten ikke vente med at se alle de dygtige gymnaster give den gas på gymnastikgulvene rundt omkring.

Vi glæder os især til vores egen opvisning, en dag der altid er fyldt med glæde og flot gymnastik. Så sæt et X i kalenderen Lørdag den 18. marts klokken 14, og kom og støt alle vores dygtige lokale hold, når der er lokalopvisning i BP-hallen.

Står du og brænder for at deltage i gymnastikforeningslivet fra næste sæson, så hører vi meget gerne fra dig! Det kan være alt fra at have et hold, til at starte et hold, til at hjælpe til i udvalget. Vi tager gerne i mod stort som småt, så lad os endelig høre fra dig :)

Og sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til alle de mange børn og instruktører som deltog i børnefællestræningen søndag den 5/2, som i år blev afholdt i Bredstrup-Pjedsted hallen. Det var en stor succes, og der blev lavet gymnastik til den helt store vm-guldmedalje!

Vi glæder os til at få sat et flot punktum for en dejlig gymnastik sæson i løbet af marts måned, og vi glæder os til at se jer alle rundt omkring i hallerne!

Mange forårshilsner fra gymnastikudvalget