BPI/TSIF  - Haderslev 0-1 efter 0-0 ved halvleg, kvalifikationkamp til oprykning til serie 3

BPI/TSIF tabte desværre aftens kamp mod Haderslev - men vi fightede bravt og havde stor ære af kampen. Alle spillere gjorde virkelig deres bedste mod et stærkt hold fra Haderslev. Men savnet af dels Søren Fyn Andersen og Mathias Itzke var simpelthen for stort.

Vi manglede lige det sidste. Haderslev bragte sig foran 20 min før tid på et dumt hovedstødsmål, hvor vores opdækning svigtede og vores ellers fantastiske gode målmand Rasmus Schakmann Mathiesen, kunne ikke stille noget op, Rasmus havde flere gode redninger i kampen.
BPI havde også deres muligheder specielt var Ramon Dias tæt på med et skud lige forbi stolpen og Mads Dahl og Sten Andersen havde 2 fine forsøg på hovedstød i kampens slutning. Men heldet var ikke med BPI/TSIF - og Haderslev vandt vel trods alt en fortjent sejr.

Vi så store præstationer fra en række BPI /TSIF spillere nævnes skal Michael Stigbjerg - Stig Andersen - Rasmus Mikkelsen som virkelig fightede og spillede en flot kamp i BPIsforsvar /midtbane - TObias Tolderlund havde også flere gode angrebsforsøg og var en trussel igennem hele kampen,
alt ialt som sagt en meget flot kamp og præstation.

BPI/TSIF laver en trænerskifte i sommerpausen da Niels Pimenta gerne vil træde en plads tilbage og tager holdleder tjansen og ny træner bliver vores målmand Rasmus Schakmann Mathiesen der tidligere har trænet en række hold i Taulov og har været i FC Fredericias ungdomsafdeling.
Rasmus er ung træner, men har taget en masse træneruddannelser og har pt B licens. Jeg er overbevist om, at han og Niels Pimenta bliver et stærkt makkerpar, der kan udvikle BPI /TSIF videre i serie 4, selvom vi mister nogle spillere pga studier i Århus.

Jeg vil gerne sige tak til Niels Pimenta for en fremragende og dedikeret indsats som træner i BPI, og glæder mig virkeligt over, at han fortsætter i klubben som holdleder, hvor han nok skal blive højt værdsat og velkommen til Rasmus.