BPI serie 4: Trelde - BPI 3-0 (1-0) 1-0 Modstander (32.) 2-0 Modstander (52.) Modstander (60.)

Med nederlaget til Trelde i lørdagens kamp på 3-0 er vi nu helt ude af kampen om oprykningen. Inden sidste spillerunde er det nu sikkert at den direkte oprykning står mellem Trelde og Vejle Kammeraterne, som mødes i den sidste kamp i efteråret, og vinderen af den kamp ender med at tage den direkte oprykning. At nummer 2 højst sandsynligt også ender med at rykke op på en af de 12 oprykningsgivende andenpladser er et tegn på at topholdene har fået mange point i vores pulje.

Noget jeg gerne ville have vi havde været en del af.

Vi spiller faktisk en rigtig god kamp ude i Trelde, og selvom vi har mange afbud til kampen, så bliver der virkelig gået til stålet.

Desværre bliver Mathias Itzke skadet midt i første halvleg, og det endda så slemt, at han må sidde ude resten af kampen.

Trelde kommer foran 1-0, da Jonas desværre misser en clearing i eget felt, så bolden ligger død for fødderne af deres angriber, som flot sparker den i fjerneste målhjørne.

Vi forsøger resten af halvlegen, og er egentlig også godt med i en ellers lige kamp, men måske de fleste muligheder til Trelde.

I pausen snakker vi om at skubbe holdet længere frem på banen i forsøg på at jagte udligningen.

Det lykkedes desværre ikke, og afleveringerne på midten af banen var desværre ikke af samme kvalitet som de kunne være - og det er efter en skidt aflevering fra midten at Trelde erobrer bolden og spiller den i dybden til deres angriber, som sikkert sparker den forbi en fremstormende Sebastian i målet.

Målet til 3-0 kommer fra et opspil i højre side, og vi får slet ikke dækket op på midten.

Det kan godt ske at jeg er farvet, men jeg mener at vi taber for stort i dagens kamp. Ikke et sekund i tvivl om at Trelde var et bedre hold på dagen, med alle de afbud jeg havde fået til dagens kamp, men jeg syntes størstedelen af deres mål er direkte foræringer fra vores side af.

Nu venter sidste kamp torsdag den 1. november mod KFUM. Vi har flyttet kampen ind på deres kunsgræs, da begge hold var interesseret i at flytte kampen væk fra weekenden, så vi har opgivet vores hjemmebanefordel. Der er noget på spil i kampen torsdag - Vi vil gerne slutte sæsonen godt af, mens KFUM gerne vil have point for at undgå nedrykningen til serie 5.

Jeg håber at vi kan slutte ordenligt af, og sikre os tredjepladsen i puljen, men et lokalopgør er svær at forudsige.

Forhåbentligt ses vi på kunstgræsbanen torsdag kl.: 19:00 til sæsonens sidste kamp.

 

Jesper

Træner, Serie 4