Det lille Fjernsyn har onsdag den 25. april sendt nedenstående pressemeddelelse:

I forbindelse med artiklen i Fredericia Dagblad onsdag den 25. april 2012 vedr. "Kæmpe regning til Fredericia TV", vil Det lille Fjernsyn gerne på det kraftigste pointere, at der ikke er nogen økonomiske bånd mellem Fredericia TV og Det lille Fjernsyn! 

Det lille Fjernsyn er en sund og velfungerende forening, der lægger stor vægt på, at der er orden i tingene.

Det lille Fjernsyn føler sig misinformeret af Fredericia TV i det lange forhandlingsforløb, der har været ifm. etablering af en lokal tv-kanal på YouSee’s kabelnet.

Grundlaget for et planlagt samarbejde med Fredericia TV, ser ikke ud til at være til stede. 

Det lille Fjernsyn og YouSee fortsætter dog ufortrødent det positive samarbejde, og de aftaler de har indgået.  

Det lille Fjernsyn sender fortsat, som planlagt, også i fremtiden.

Det lille Fjernsyn sender på nuværende tidspunkt direkte tv fra lokalområdet på YouSee kanal 97, hver torsdag fra kl. 20.00,og denne udsendelse bliver genudsendt 3 gange dagligt kl. 10.00, 16.30 og 20.00 (torsdag dog også 23.00).

Erik Kleemeyer
Formand for Det lille Fjernsyn

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Erik Kleemeyer, Det lille Fjernsyn, tlf. 41 43 74 78 eller
Jørn Weiss, Det lille Fjernsyn, tlf. 31 50 06 63


Opdatering 25. april 2012:
Med tilladelse af Fredericia Dagblad kan artikel vedr. ovenstående læses her:
http://www.bredstrup-pjedsted.dk/filer/dlf/Dlf-25042012.pdf

Opdatering 26. april 2012:
Onsdag den 26. april er der også en artikel om emnet, og den kan læses her:
http://www.bredstrup-pjedsted.dk/filer/dlf/Dlf-26042012.pdf