Hvis du oplever huller i asfalten, manglende gadelygter eller forvoksede hække på offentlig vej, kan du let give kommunen et praj.
I gamle dage havde man vejmænd, der gennemvandrede alle kommunens veje, og kontrollerede at alt var i orden.
I vore dage er vejmændene sparet væk, og en stor del af kontrolarbejdet overdraget til borgerne.
I dag skal den slags helst indberettes digitalt. Til gengæld stiller kommunen værktøjer til rådighed.
I det følgende beskrives, hvordan du som borger selv kan indberette problemerne via smartphone eller computer. Det er selvfølgelig også muligt at ringe til Fredericia Kommune på tlf. 7210 7000.

 

 

Med en smartphone

Hent appen Giv et praj - Fredericia Kommune i AppStore, Play Butik eller hvor du nu henter dine apps.
Det er lettest at give prajet, når du står ude på stedet.
Klik på Giv os et praj.



Din placering vises på et kort. Flyt evt. kortet med fingeren til den relevante position. Klik Godkend placering.



Vælg Kategori. F.eks. Veje, gadelys og lyssignal
Vælg Element. F.eks. Asfaltbelægning.
Vælg Emne. F.eks. Hul under 4 cm dybt.
Vælg evt. Tidspunkt.
Godkend valg



Tag et billede med din telefon eller vælg et billede fra billedgalleriet



Udfyld Navn, Email og Telefon og evt. beskrivelse.
Send praj

Med en computer

Gå ind på kommunens hjemmeside www.fredericia.dk
Vælg: Borger -> Trafik, vej og natur -> Fejlmeld huller i veje mv.
Du kan også bruge søgefunktionen på kommunens hjemmeside - eller simpelthen skrive
Fredericia Kommune giv et praj i din foretrukne søgemaskine.
Klik på Giv et praj.
Du viderestilles til en side med titlen Drift Web Citizen. Her kan du zoome ind på kortet eller skrive adressen på stedet.
Klik på kortet for at markere.
I næste skærmbillede kan du specificere problemet. Det er muligt at vedhæfte et billede, men obligatorisk at skrive en beskrivelse.



Udfyld Navn, Email og Telefon og indsend praj

Uanset om du indberetter med smartphone eller computer gælder at kommunens folk vurderer, hvor akut problemet er. Mindre huller i vejen repareres ikke lige med det samme.

God fornøjelse med indberetningen
Venlig hilsen
Beboerforeningen
Ole Sørensen