Beboerforeningen mødes ca. to gange årligt med Fredericia Kommune, Trafik og Natur for at drøfte aktuelle sager.
På mødet i begyndelsen af januar talte vi bl.a. om følgende:

  • Bumpene på Ågade er for "venlige". Asfaltfirmaet har anerkendt problemet og vil nivellere bumpene til foråret.

  • Cykelstien på Bredstrupvej bliver - afhængigt af vejret - forhåbentlig færdig i slutningen af februar. Vi glæder os til indvielsen.

  • Som tidligere nævnt ender den dobbeltrettede cykelsti ved bygrænsen. Fra bygrænsen til Ågadekrydset udvides vejen og der bliver cykelstribe i begge sider. Der kommer bump hvor cyklisterne mod Fredericia skal krydse Bredstrupvej. Disse bump bliver ikke så "venlige" som på Ågade.

  • På Bredstrupvej, hvor der i øjeblikket er vejarbejde, har politiet været ude og lavet fartkontrol. 26 bilister blev noteret for at køre for hurtigt. Heraf skal 6 op til orienterende køreprøve. Som bekendt slås der hårdt ned over for fartoverskridelser ved vejarbejder.

  • Grundet den nye cykelsti langs Bredstrupvej vil skolebørn fra 4. klasse pr. 1. marts ikke længere få kommunalt betalt befordring til skole. Cykelstien gør at skolevejen ikke længere betragtes som trafikfarlig.

  • I Gammel Pjedsted er broen mellem Præstegårdshaven og Pjedsted Kirkevej ødelagt af oversvømmelse. Den bliver nu repareret.

  • Der kommer nye bord/bænke sæt til Præstegårdshaven til erstatning for de gamle og møre.

  • Træerne langs Pjedstedvej ved Santrol Arena har skygget for gadelamperne. Træerne er nu blevet beskåret.

  • "Grunde til salg"-skiltet ved Sivvænget er blæst om. Kommunen sætter et nyt skilt op.

  • Med hensyn til "Ren By" ordningen som fungerer i Fredericia midtby, så arbejdes der på at ordningen kan udvides til resten af Fredericia.