Mandag aften var 9 videbegærlige seniorer forsamlet i Bredstrup-Pjedsted Hallens mødelokale, klar til at træde ind i den fagre digitale verden.

Det var Bredstrup-Pjedsted Beboerforening der havde inviteret til IT-café med det primære formål at hjælpe deltagerne med at tilmelde sig digital post.

Deltagerne havde selv medbragt PC, og efter en grundig introduktion til bl.a. nemID, eBoks og offentlig digital post, kunne den enkelte så med hjælp fra beboerforeningens bestyrelse gå på borger.dk og tilmelde sig digital post.

Deltagerne fik også tip til gode internetsider, der kan være til hjælp for den enkelte i hverdagen. Disse tip vil vi også gerne dele med jer. Listen kan hentes her.

Beboerforeningen