For at skabe en mere sikker skolevej, har Fredericia Kommune, i samarbejde med skolen og Beboerforeningen, besluttet at ensrette Skolesvinget, så der fremover kun bliver indkørsel for biler fra sydsiden. Det vil fortsat være tilladt at cykle i begge retninger.

Udover at skabe en mere sikker skolevej opnås en mere smidig afvikling af trafikken til og fra skolen.

I Beboerforeningen håber vi, at I vil tage godt imod ensretningen, og at de eventuelle ulemper opvejes af fordelene – ikke mindst sikkerheden for skolebørnene.

De nye skilte sættes op i løbet af denne uge.

Beboerforeningen