Da vi ikke kan være sikre på tørvejr til fællessangsarrangementet i morgen, flytter vi det inden døre til Inger og Pouls gildesal i den gamle stald. Inger og Poul bor Børkopvej 45 på Tangskovgård, som ligger på venstre hånd lige før svinget, når man kører ud af Gl. Pjedsted mod Børkop.

Gildesalen er smukt indrettet, og de gamle buede staldlofter er bevaret. Det giver en fed rumklang, så vi kommer til at lyde som et fantastisk kor. Bliver det solskin ind i mellem, går vi ud på pladsen og leger en hyggelig leg. - Og jeg tror, at mange også her vil blive overrasket over den smukke udsigt.

Tidspunktet er stadig søndag den 24. august 2014 kl. 15.00 og der bydes på kaffe/te og kage i pausen.

Vi sørger for, at der vil være kørelejlighed fra det oprindelige mødested Grønvangen indtil kl. 15.03. Ellers ring til Laurits på 40579015 eller mig Marianne på 40331418, hvis du har brug for kørelejlighed.

Vi synger fra højskolesangbogen, og vores organist Peter Toft Poulsen har lovet at stå for musikledsagelsen.
Vi begynder kl. 15 og synger og hygger et par timer eller tre. 

Det vil være godt, hvis du kan tage en stol med at sidde på.
 



Billedet er fra sidste års sangarrangement i Ellegårdsparken.