460 forældre og borgere i Bredstrup-Pjedsted og Golfkvarteret skrev idag under på, at vi gerne udvikler samarbejdet, men ikke vil sammenlægges. "Der var massiv opbakning hos dem vi traf hjemme, få havde taget anderledes stilling, og det er helt OK" siger Henrik Væver fra forældregruppen. 

Aktionen fortsætter i morgen med de få sidste manglende veje, og frem til d. 18. januar er det muligt at skrive under på hjemmesiden.
Klik her: http://bit.ly/7000skoleform

Mød op d. 10. januar kl 20 på skolen

Skolebestyrelsen inviterer byrådet til debat og konstruktive drøftelser af andre modeller. "Thomas Banke, Uffe Steiner, Jane Findahl og flere andre byrådsmedlemmer kommer til mødet, og det vil være et rigtig godt signal fra hele byen, hvis der kommer rigtig mange til mødet. Vores lokale skole er i alles interesse", siger Michael Sørensen, skolebestyrelsesformand. "Vi serverer rødvin og ost, og vi har lagt op til en spændende dyst på argumenter. Jeg lover, at det ikke bliver kedeligt."