Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted


For mange mennesker er kirken det sted, hvor julefesten starter. Derfor ville vi gerne have inviteret dig og alle andre i kirke for at fejre julen.

Men i år må vi holde julegudstjeneste med begrænsninger.

Der er gudstjenester Juleaften d. 24. december:
Kl. 10.30 i Bredstrup
Kl. 13.30 i Pjedsted
Kl. 15.00 i Bredstrup

Med gældende afstandskrav må vi kun være 52 i kirkerne. Så vil du i kirke juleaften må du komme i god tid for at få plads.

Du kan sidde tæt med dem du omgås – og med afstand til andre. Der skal bruges mundbind når man går til og fra sin bænk, og juleaften tilråder sundhedsmyndighederne, at der også bruges mundbind mens man sidder/synger.

Vil du nyde en lille julegudstjeneste i dit hjem, så har vi lavet denne korte video til dig med salmer fra De Ni Læsninger i søndags og Juleevangelium og meget mere.

Der er også mulighed for at nyde gudstjenester resten af julen og nytåret:

Juledag kl. 10.30 i Pjedsted
2. juledag kl. 9.00 i Bredstrup
Nytårsdag den 1. jan. kl. 16 i Bredstrup – med gåtur fra kl. 15, for dem der vil begynde året med en lille vandring. NB. Da der ikke er mulighed for kaffe/the som planlagt begynder vi først kl. 15.00 og ikke som tidligere annonceret 14.30.
2. Nytårsdag 2. jan. er der Helligtrekongersgudstjeneste kl. 10.30 i Pjedsted, hvor vikarpræst Bent Andreasen takker af. Fra 4. januar er Michael H. Munch tilbage efter barselsorlov som sognets faste præst.

Glædelig, fredelig jul til alle!

PS: Videoer er optaget i Bredstrup, Pjedsted og Føns Kirker

Medvirkende: Bent Andreasen, præst, Lisbeth Kring Pagh og Matias Foldager, kirkesangere, Valeryia Bahamiakava, organist og Freja Kjerkegaard, tværfløjte, Dorthe Stougaard Henningsen, kirketjener