i Bredstrup-Pjedsted Hallen den 29. oktober 2016 kl. 17.30 - 02.00.




Vi elsker Efterårsfest! Det er festen i efterårets farver, fyldt med festlige mennesker og farverige drinks. Det er årets voksenfest i Bredstrup-Pjedsted.
Så du kan godt finde dit nyerhvervede, festlige og særligt farvede tøj frem. Vi fortsætter sidste års succes med temaet: The Colour Party.

Sidste år samlede vi hele 300 festlige mennesker til en farverig Efterårsfest i hallen. Temaet fra sidste år går igen i år – dit bord bliver tildelt en farve, som I repræsenterer på netop den måde, I finder mest festlig.


Sidste frist for køb af billetter til specialpris (kr. 295,-) er torsdag den 1. september 2016. 
Herefter er prisen kr. 350,-.

Køb billetterne BPI's betalingsside, i BP Hallen eller Vestbyens Herretøj.

Husk bordbestilling hos Tommy Erbs på tlf. 22 44 73 56 senest 21. oktober 2016.

Musik til festen
Igen i år har vi hyret Banana Jam, som garanterer musik, der kræver, at danseskoene skal kridtes og måsen må rystes. Banana Jam spiller en god blanding af de fedeste hits fra de seneste årtier. Kendte og dansevenlige numre fra 70’ernes glamrock, krydret med 80’ernes sprøde pop frem til nutidens ørehængere.

Den lokale DJ Stig Malling er igen i år på pletten til dette års Efterårsfest. Stig er helt klar, og han har lovet at tage alt det bedste dansemusik med til blandt andet Happy Hour kl 21-22.

Derudover har vi signet med den lokale Greger-solo. Anders Gregersen kommer forbi Efterårsfesten og spiller op til fællessang. Med hans sprøde stemme krydret med gedigent guitarspil, så er der ingen øjne tørre. Det skal I glæde jer til.

Maden leveres af Dansk-Gastronomi, hvor den lokale chéf Keld, kreerer en lækker buffet, som er i topklasse.

Bak op om Efterårsfesten, støt BPI og benyt muligheden for at møde en masse glade mennesker, der samles for at holde vanvittig vejfest, hardcore holdsamling, anderledes afslutning eller en konge klassesamling.
Vi håber, at hallen bliver fyldt op med farver, fest og fantastiske mennesker.

Hilsen
Efterårsfestudvalget