29. september 2015
Tirsdag den 29. september 2015 var Bredstrup-Pjedsteds beboere igen kaldt til fest, og rigtig mange tog imod invitationen.
150 deltog, heriblandt også en del børn, som på kyndig vis assisterede borgmester Jacob Bjerregaard og Beboerforeningens formand Lone Herbst Nørgaard med at tage de længe ventede spadestik til den 2 km. lange cykelsti på Bredstrupvej, som forbinder Golfkvarteret med Bredstrup-Pjedsted.
Solen skinnede, humøret var højt og stemningen fin, hjulpet på vej af lidt godt til ganen, arrangeret på fineste vis af ”Hal-Poul”.
En stor tak til Fredericia Byråd , og til de fremmødte politikere og forvaltningens ansatte for opbakning og godt samarbejde.
Og ikke mindst: Tak til alle borgere i Bredstrup-Pjedsted, der gennem flere årtier har kæmpet for at få en sikker og tryg forbindelse mellem vores lokalsamfund og Fredericia. Uden jer var vi ikke nået så langt!
Vi vil med stor interesse følge anlægsarbejdet og glæder os til at feste endnu engang først i 2016, når cykelstien er en realitet!


Her er samlet billeder taget af Ole Mouritsen og Tonni Fragtrup.

Tak for billederne.

- Kort over projektet.


 

Billeder taget af Ole Mouritsen

Billeder taget af Tonni Fragtrup