Hos Elbospejderne kan vi tilbyde masser af udfordringer til én eller flere friske voksne, der tør tage ansvar og som elsker naturen.
10-15 søde spejderdrenge og -piger mellem 8 – 10 år (Mini’er) mangler, efter sommerferien, en spejderleder. Det er de rigtig kede af og håber derfor, at der findes en kommende leder, som:

  • Nyder at sammen med børn
  • Elsker naturen og udeliv
  • Kan lære spejderne noget om ansvar, samarbejde, venskaber, samfundet og meget andet.
  • Afholde 1 ugentligt møde 
  • Give spejderne masser af udfordringer med fokus på friluftsliv

Vi kan tilbyde:

  • Et kammeratlig og venskabeligt lederteam hvor alle brænder for spejderlivet og løfter i flok
  • Masser af støtte og oplæring
  • Rigtig gode muligheder for selvudvikling 


Mini’erne har i dag allerede en leder, som er grenansvarlig, så du skal ikke være leder for Mini’er alene.
Det er ingen forudsætning, at du selv har været spejder eller har børn, som er spejder. Vi har flere ledere, som aldrig har været spejdere før de blev leder hos Elbospejderne! Har du vilje, gå-på-mod, interesse for natur, børn og udfordringer – så er du allerede rigtig godt på vej.
Hvis du vil vide mere om hvad du kan opnå, som leder – så læs mere på vores hjemmeside www.elbospejderne.dk
Er du interesseret eller har spørgsmål – så kontakt os via elbospejderne@bredstrup-pjedsted.dk eller ring til Gruppeleder Henrik Ladeby på 21 65 83 56