Arrangementer på Museerne i Fredericia 



Onsdag d. 15. oktober 2014 kl. 10 - 16
Museumsgården Kringsminde, Kringsmindevej 9, Egeskov v. Fredericia.

Røddernes dag fejres med at skære sjove roelygter og sylte efterårets afgrøder fra Persillegartneriet. Tag glas med til syltning. Gratis at deltage.
Her sælges også dugfriske grøntsager, honning, mel, varm kakao og nybagte boller. Tag bus nr. 6 til gården. 




D. 13. - 17. oktober 2014 kl. 12 - 16

Fredericia Bymuseum, Jernbanegade 10, Fredericia.

”Tingelingelater tinsoldater, blymatroser bom, bom, bom ” sådan lyder begyndelsen af en gammel børnesang, og det er lige hvad der sker i efterårsferien i Bymuseets gård, hvor store og små kan lave geværer og sabler i træ eller skære en snittepind med mønster, en stok med navn eller en soldatergaffel i lækkert frisk træ.
Har du ikke skåret i træ før, viser vi hvordan du bruger en kniv godt og sikkert og du får et knivbevis. Du kan også se Jan Soldat lave nye tinsoldater i Vejerboden.
Så tag hele familien og vennerne med, og hyg jer med at lave ting sammen på Fredericia Bymuseum. Gratis at deltage og gratis at besøge Fredericia Bymuseum. 
I gården sælges der varm kakao og kanelsnegle. 




D. 13. - 17. og 20. - 24. oktober 2014 kl. 12 - 16
Kongens Portvagt, Øster Voldgade 1, Fredericia

Popup 1864
Unge fra Fredericia Gymnasium ny-fortolker krigen 1864 i værker lavet på baggrund af skriftlige kilder og billeder fra 1864. Gratis entre.
Arr.: Museerne i Fredericia og Tøjhusmuseet, Kbh.