Torsdag 3. juli kl. 17.00



Under denne overskrift skjuler der sig et ganske nyt tiltag, hvor vi kombinerer en sen eftermiddagsgudstjeneste med fællesspisning fra grillen og en folkelig koncert udenfor/i konfirmandstuen.


Vi har formået at få sangeren Birgitte Sørensen og organisten Ulrik R. Damm til at være med ved en festlig gudstjeneste og til at give koncert efter spisningen med danske sange og sange fra danske film og revyer.



Ulrik R. Damm, tidligere organist ved Sct. Clemens Kirke og Sct. Mortens Kirke i Randers.

Birgitte Kaas Sørensen, korist i Sct. Mortens Vokalensemble, tidligere korist ved Sct. Clemens Kirke i Randers og kirkesanger ved kirkerne i Kousted og Råsted. Gudstjenesten vil forme sig som et samarbejde mellem de to kunstnere og Ole Engberg.

Salmerne vil alle være af Johannes Johansen. En enkelt vil være med ny melodi af Ulrik R. Damm ligesom der også vil være solosang ved Birgitte Sørensen under ledsagelse af Ulrik R. Damm, der 17.00 sidder ved orglet under hele gudstjenesten.

Efter fællesspisningen, som vi naturligvis håber at kunne gennemføre udendørs, kan vi så glæde os til et muntert program med et varieret sangprogram, hvor vi også vil få lov til at lade vore stemmer klinge.

Program for gudstjeneste og ”efter grill sang” kan findes på vores hjemmeside.

Vi håber, at man i vore sogne vil tage godt imod det nye initiativ, der går i stedet for kirkens traditionelle bidrag ved sommerfesten i Bredstrup-Pjedsted.

Der er derfor heller ikke forhåndstilmelding.

Vi har sat så lav en pris som 50 kr. for mad og en øl/vand. Drikkevarer derudover koster 5 kr. For børn er deltagelse gratis.

Kom og vær med til en anderledes måde at holde fyraften/ferie på.

Kirken og grillen kalder.

Hvis nogen skulle kunne afse tid, er en ekstra frivillig hånd velkommen.