BPI har længe haft et ønske om at kunne bringe foto og lignende på hjemmesiden og andre offentlige medier, uden at støde nogen og i værste fald bryde loven om portrætfoto. Conventus er i færd med at udvikle et system, hvor det enkelte medlem har mulighed for at meddele BPI, at man ikke ønsker sit portrætfoto offentliggjort. Det er dog uvist, hvornår systemet er færdig, derfor vælger vi allerede nu, at sætte følgende tekst ind på hjemmesiden, umiddellbart før tilmelding på det enkelte hold:


Ang. foto og portrætter

Ved tilmelding til en idræt i BPI accepterer du samtidig, at der må tages fotos af dig/dit barn/dine børn for at vise foreningens aktiviteter. Billederne kan være af enkeltpersoner og hold (portrætbilleder). Billederne kan vises på foreningens hjemmeside, i trykte medier og sociale medier som Facebook, You Tube mv. Ønsker du ikke at give samtykke til offentliggørelse af portrætbilleder, eller ønsker du at tilbagekalde et samtykke, kan du sende oplysning herom med navn og hold til ub@profibermail.dk

Vi håber, at I vil tage godt imod vores initiativ, som vil lette arbejdet for foreningens frivillige, og som naturligt træder i kraft når en ny sæson starter op og I som medlem, dermed foretager en ny tilmelding. Her opfordres I til at være opmærksom på teksten og tage stilling hertil.