Nyhedsbrev fra Gymnastikudvalget i BPI
Så er vi startet på et nyt år og alle hold knokler og er i fuld gang med de sidste forberedelser til årets opvisninger.
HUSK endelig at sætte et STORT X i Jeres kalender lørdag d. 21. Marts 2020, hvor vi afholder vores lokale BPI gymnastik opvisning. Det bliver en fantastisk dag med masser af god gymnastik.
I forrige weekend havde vores Minimix hold overnatningstræning i Kirstinebjerg hallen. Der blev øvet serier, sprunget i mange timer, grint, pjattet og i det hele taget hygget igennem fra både børn og voksne. Træningen blev afsluttet med en lille opvisning for forældrene om lørdagen. Alt i alt en stor succes med en fantastisk stemning både fredag og lørdag.
Ifm BPI’s bestyrelsesmøde i sidste uge, skulle der vælges en repræsentant til det nye idrætsråd i Fredericia kommune.
Alex Falkenstrøm, der er instruktør i gymnastikforeningen blev valgt. Vi glæder os til at følge det nye spændende tiltag.
Som det sidste vil vi lige nævne de 2 Børnefællestræninger, der afholdes den kommende weekend:
Lørdag d. 2/2 er der Kryb og Kravl arrangement for de 1-5 årige fra kl. 9-10.30 i BPI hallen.
Søndag d. 3/2 er der Børnefællestræning for børn i 0.-3. Klasse fra kl. 10-13 også i BPI hallen.
Vi ønsker alle en god vinterferie ☃️❄️
På Gymnastikudvalgets vegne
Birgitte Holme Nielsen