Hjemmeside for vores lokalsamfund - Bredstrup-Pjedsted

Hvem er vi?

Bredstrup Pjedsted tennisafdeling er en tennisklub, hvor der er fokus på, at der er plads til alle både børn, unge og voksne. Vi er ikke en eliteklub, men vi har fokus på både glæden ved tennis og det sociale samvær udenfor banen.
Vi tilbyder fx børn og unge træning hver tirsdag, og som medlem kan du også booke en bane via nettet med intervaller på 1,5 time.
Vi har to gode og velholdte baner, som ligger lige ved Bredstrup-Pjedsted hallen. Banerne er som regel i brug fra slutning af april til når frosten kommer, som typiske er i december. Og når banerne er lukkede, så kan du spille skum-tennis i hallen.

Holdoversigt

  • For børn og unge – Træning hver tirsdag eftermiddag fra kl. 15.15 - 16.30 med træner
  • For alle – Spil-sammen tennis hver tirsdag fra kl. 9.00 - 12.00, her har du mulighed for at spille med forskellige makkere, da vi skifter i løbet af træningen. Der er rig lejlighed til i pauserne at dyrke det sociale samvær. 
  • For alle – Tennis og pølser 8 onsdag i løbet af sommeren fra kl. 18.00 - 21.00, hvor der spilles tennis, grilles en pølse og drikkes en vand/øl, mens man hygger sig med de andre klubmedlemmer. 
  • Haltider for skumtennis fastlægges i løbet af efteråret. 

Prøvetræning og pris

Du kan prøvetræne gratis 2 gange, så du kan finde ud af om du er interesseret i at melde dig ind i klubben. Du har mulighed for at låne ketcher og bolde til prøvetræningen.

  • Kontingentet for børn og unge under 16 år er 300 kr. om året – ved indmeldelse som nyt medlem får du en børneketcher
  • Kontingentet for seniorer under 67 år er 650 kr.
  • Kontingent for seniorer på 67+ er 500 kr.

Kontakt og tilmelding

Er du interesseret i at høre mere eller prøve at spille tennis i BPI, så kontakt Ejgild Christensen på mailadressen ejgild52@gmail.com eller telefon 22321611