Revy 2023
Bredstrup-Pjedsted Amatørerne præsenterer årets Revy 2023"GASVÆRKET"
Dato: torsdag d. 16. marts og fredag d. 17 .marts 2020
Hvor: Pjedsted Forsamlingshus inklusiv revyplatte og dessert fra Kolding Kokken.
Dørene åbnes kl. 18:00
Spisning starter kl. 18:30
Revyen starter ca. kl. 20:00 og består af 2 akter.
Ca. 20 minutters pause mellem akterne
Alle drikkevarer købes på stedet.
Vi glæder os til at se jer
Borgermøde om dagligvarebutik i byen

Vil du høre mere om projekt ”Købmandsbutik i Bredstrup-Pjedsted”?
Så kom til borgermøde i Bredstrup-Pjedsted Hallen tirsdag d. 21. marts 2023 kl. 19.00, hvor arbejdsgruppen vil fremlægge planerne.
En arbejdsgruppe har i noget tid arbejdet med planer om en containerbutik og de vil gerne løfte sløret for alle planerne og svare på dine spørgsmål.
Der er mange økonomiske og praktiske forhold omkring projektet og du er velkommen til at hanke op i naboen og komme til borgermøde i hallen.
Tag venner og naboer under armen og lad os stå sammen om at få en butik i vores by igen.
Hilsen Butiksgruppen
Kurt Jahns og Jette Staub Jensen
Kan du ikke deltage i mødet, men har spørgsmål eller ideer til arbejdsgruppen, så er du velkommen til at kontakte Kurt eller Jette.
Kurt kan kontaktes på
jahnskurt@gmail.com eller tlf: 2855 1237
Jette kan kontaktes på jettestaubjensen@gmail.com
Generalforsamling i foreningen for Pjedsted Kultur & Forsamlingshus 2023
Pjedsted d. 10. marts 2023
Du/I inviteres hermed til generalforsamling i foreningen for Pjedsted Kultur & Forsamlingshus og til en aften hvor der er lejlighed til at gøre din/jeres indflydelse gældende, høre om husets drift i 2022, lidt om fremtiden og møde de andre medlemmer i foreningen.
Kom og vis din interesse for husets vel, de frivillige hjælperes indsats og bestyrelsens arbejde.
Der afholdes ordinær generalforsamling i :
Affaldsindsamling 2023
Søndag den 26.marts afholder Beboerforeningen og Torvelauget den årlige affaldsindsamling i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.Vi starter kl.10 med rundstykker og kaffe på Landsbytorvet, hvorefter vi ved fælles indsats får ryddet op i vores dejlige område.
Ved middagstid kan de hjemvendte nyde en velstegt grillpølse mm.
Vi håber på dejligt vejr og et godt fremmøde!
Beboerforeningen.
Generalforsamling i Bredstrup-Pjedsted Beboerforening 2023

Hermed indkaldes til generalforsamling i Beboerforeningen tirsdag den 28.marts kl.19.00 i Pjedsted Kultur- og Forsamlingshus.
Vi starter med lidt godt fra Koldingkokkens gryder kl.18.30.
Drikkevarer til maden (øl, vand, vin) kan købes.
Dagsorden til generalforsamling iflg. vedtægterne, som kan ses på www.bredstrup-pjedsted.dk.
Kom og hør, hvad bestyrelsen har syslet med i løbet af det forgangne år og kom med kommentarer og gode bud på, hvad der skal ske fremover.
Vi mangler nye, friske ildsjæle til bestyrelsen, der vil være med til at gøre en indsats for lokalområdet, da 2 bestyrelsesmedlemmer ikke ønsker genvalg.
Vi glæder os til at se jer!
Beboerforeningen.
Invitation til Generalforsamling 2023 i BPI

Medlemmer af BPI inviteres til årets Generalforsamling i Bredstrup Pjedsted Idrætsforening torsdag den 23. marts 2023 kl. 18:30 i Bredstrup Pjedsted hallen. Mød andre aktive medlemmer over lidt lækkert at spise og drikke umiddelbart efter generalforsamlingen.
Kom og hør hvordan året er gået og få indblik i BPI’s økonomi. Du har også mulighed for at vælge medlemmer til både bestyrelse og afdelingsudvalg – eller du kan selv stille op til posterne.
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Aflæggelse af beretninger
- Uddeling af Årets Ungdomslederpris og Henry Blunks mindepokal
- Forelæggelse af det reviderede regnskab
- Behandling af indkomne forslag
- Valg
- Valg af bestyrelse og udvalg i henhold til §5 og §6
- Valg af suppleanter til bestyrelsen og udvalg i henhold til §5 og §6
- Valg af bilagskontrollant
- Valg af bilagskontrollant suppleant
- Eventuelt
Pjedsted Vandværks generalforsamling 2023

Der indkaldes hermed til ordinær Generalforsamling
tirsdag den 14. marts 2023, kl. 19:30
i Bredstrup-Pjedsted Hallens mødelokale, Ågade 70, med følgende
Dagsorden:
- Velkomst og Valg af dirigent
- Beretning 2022
- Regnskab 2022 (Årsrapport)
- Budget 2023
- Forslag
- Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer På valg: Niels Ladegaard Jensen, Brian Sørensen, Jens Toksvig Bjerre.
- Valg af suppleant. Vakant
- Valg af revisor. På valg: Annette Hansen
- Valg af revisorsuppleant. På valg: Orla Rudolf
- Eventuelt
Mandag den 27. februar 2023
Niels Ladegaard Jensen, formand
Gymnastikopvisning 2023

Foråret nærmer sig og det samme gør gymnastikopvisningerne. Alt det holdene har arbejdet på skal endelig ud og vises frem og vi kan næsten ikke vente med at se alle de dygtige gymnaster give den gas på gymnastikgulvene rundt omkring.
Vi glæder os især til vores egen opvisning, en dag der altid er fyldt med glæde og flot gymnastik. Så sæt et X i kalenderen Lørdag den 18. marts klokken 14, og kom og støt alle vores dygtige lokale hold, når der er lokalopvisning i BP-hallen.
Står du og brænder for at deltage i gymnastikforeningslivet fra næste sæson, så hører vi meget gerne fra dig! Det kan være alt fra at have et hold, til at starte et hold, til at hjælpe til i udvalget. Vi tager gerne i mod stort som småt, så lad os endelig høre fra dig :)
Og sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til alle de mange børn og instruktører som deltog i børnefællestræningen søndag den 5/2, som i år blev afholdt i Bredstrup-Pjedsted hallen. Det var en stor succes, og der blev lavet gymnastik til den helt store vm-guldmedalje!
Vi glæder os til at få sat et flot punktum for en dejlig gymnastik sæson i løbet af marts måned, og vi glæder os til at se jer alle rundt omkring i hallerne!
Mange forårshilsner fra gymnastikudvalget
Højskoledag 11. marts 2023
Velkommen til højskoledag i Pjedsted Forsamlingshus
lørdag, den 11. marts 2023 kl. 8.30-15
Program
kl. 8.30 Ankomst og kaffe med friskbagt bolle.
kl. 9.15 Aage Augustinus:
til 10.30 “Kan vi lære noget af historien”
kl. 10.45 Karin Flensborg:
til 12.00 ”De syv dødssynder” kl.12.15 Frokost v. Christian Erikstrup
kl. 13.30 Kristian La Cour: Sangtime
kl. 15.00 Afslutning på Højskoledagen
Nyhedsbrevet - februar 2023
Nyhedsbrevet blev sendt ud 1. februar 2023. Se hvad du gik glip af.
Hvis du også vil modtage nyhedsbrevet hver måned i din e-mail-indbakke, kan du se en vejledning her.