Bredstrup-Pjedsted - Nederlag til Vejle Boldklub
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Nederlag til Vejle Boldklub

Serie 3: BPI - Vejle Boldklub 0-2 (0-0)

Lørdag eftermiddag spillede serie 3 hjemme mod Vejle Boldklub´s reserver fra jyllandsserien, og vi fik desværre ikke point med fra dagens kamp.

Vi er ikke skarpe nok i modstanderens felt, og det er Frederik Mønster der kommer tættest på scoring, da han sparker bolden på overliggeren - Inden da har VB også haft et skud på tværstangen.

Søren Fyn har også sine muligheder, da det er lige ved efter et frispark i første halvleg, mens han har en trippel-chance i anden halvleg. Som det desværre har været kendetegnet for foråret, så scorer vi ikke på vores chancer, og to gange i anden halvleg bliver vi fanget i forsøget på at trække modstanderen offside, men det mislykkedes og Vejle scorer to gange.

Det var svært at finde en "Kampens Spiller" i lørdags, og varmen gjorde det ikke lettere at være god. Sten spiller med et stort engagement i forsvaret, og Hauritz og Sebastian gør også en god figur.

Vi må indrømme at vi nu skal have heldet med os, for at nedrykningen ikke bliver en realitet. Vi kunne godt have fået noget med i lørdags, men det kræver at vi får puttet bolden i kassen - Noget der har været en mangelvare her i foråret.

Vi spiller allerede igen på hjemmebane torsdag den 7. juni med kampstart kl.: 19:00 - Modstanderen er rækkens ubestridte tophold fra Randalsvej. Med point på torsdag, så rykker KFUM op i serie 2 - Noget jeg gerne så de ventede med til næste runde, men vi må nok sige at KFUM er storfavoritter til på torsdag. Det bliver en kamp hvor begge hold har noget at spille for, så der skal nok blive kæmpet om hver en bold.

Vel mødt på Santrol Arena på torsdag kl.: 19:00 - Enten springes champagnepropperne hos KFUM, eller også er vi for alvor med i kampen om overlevelse igen.

 

Jesper

Træner, serie 3