Bredstrup-Pjedsted - Har kirken noget at sige os i dag?
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Har kirken noget at sige os i dag?

Min påstand er, at det har den. Hvis du er uenig, vil jeg opfordre dig til at læse dagens tekster, som er fra 4. søndag efter Trinitatis, 1 række. Nogle vil sige: Er det ikke bare humanisme?, og jeg er helt enig i, at det er humanisme , men humanisme kan ændre sig over tid ud fra de givne omstændigheder. Jeg er sikker på, at tyskeres opfattelse af humanisme er anderledes i dag, end den var i 30’ne og under krigen.

Kirken står fast, og teksterne ændres ikke.

Men hvad så, giver teksterne mening i dag? Mit svar er ja, i allerhøjeste grad. Evangelieteksten i dag er den med ”hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i din eget øje?

Jeg er overbevist om, at vi alle kender det spørgsmål, og at vi føler os ramt i et ømt punkt.

Der er forskel på, hvordan præsterne udlægger teksten, men jeg kan indestå for, at den vi hørte i dag i Bredstrup Kirke har noget at sige til alle, hvad enten man er troende, tvivler eller ateist. Jeg sad undervejs og tænkte flere gange: den sætning skal jeg gemme og bruge som citat. Jeg har glemt mange af dem allerede, men en som vil sidde fast, er denne: ... at have uret er opbyggelig. Den giver stof til eftertanke.

Marianne Bitsch

PS. I teksten der indledes med ordene: Denne hellige lektie…. fortælles en lignelse til David om to mænd som boede i den samme by. Den ene var rig og den anden fattig. Den rige havde en stor mængde får og kvæg, mens den fattige kun havde ét lam, som han passede og plejede.

Da den rige skulle holde fest, ville han ikke slagte et af sine egne får og slagtede i stedet den fattiges lam: Davids vrede flammede voldsomt op, og han sagde: ”Den mand, der gør sådan skal dø, og lammet skal erstattes firedobbelt. Jeg sad også og var dybt forarget, indtil lignelsen sluttede med ordene: ”du er manden”

Smask, så sad man der. Det gav stof til eftertanke, for kan nogen af os sige os helt fri for at have taget noget fra nogen, som er fattige i forhold til mig. Mine egne tanker holder jeg for mig selv, men kan vores samfund sige sig helt fri?”

Har vores ulandspolitik en snert af at ”være den rige mand?”

PPS. Vi har alle en indbygget tendens til hurtigt at få faste pladser, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at man sætter sig på den faste plads, og i min generation ligger det stadig gemt, at de fine og betydningsfulde (eller i hvert fald dem, der selv mente sig betydningsfuld) sad på de øverste bænke.

Som afløser for kirkesangeren kan jeg ikke lade være med at ønske, at I satte jer længere fremme i kirken. Det er så fantastisk at stå og synge i fællesskab med menigheden, men når I sætter jer nederst i kirken, er det svært at høre jer 😊

Med venlig hilsen
Marianne Bitsch