Bredstrup-Pjedsted - Godt gået, Drenge
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Godt gået, Drenge

Først fulgte vi Emil købe gård, bygge stalde, lave kæmpe indhegning, plante små træer og sætte høns ud. Nu er det så Håkon og Jens, der fylder både forsiden og bagsiden af Fredericia Dagblad med deres brune Duroc grise, eller Michelin-grise, som avisen kalder dem.

TILLYKKE knægte.  Gennemsnitsalderen for jer tre er 23 år.

Det er hammergodt gået. Jeg er stolt af at have været jeres næsten-nabo, da I boede i Gl. Pjedsted, og I kan være ganske rolige, jeg skal nok prale med jer vidt og bredt. Og når jeg er stolt, er jeres forældre og bedsteforældre det sikkert også, og skulle de komme til også at prale lidt, er det tilgiveligt.

Jeg er udmærket klar over, at I alle tre har en baggrund, der giver jer forudsætning for at kaste jer ud i projekterne, og der er mulighed for opbakning, men jeg er nu ikke i tvivl om, at I selv tager slæbet.   I må dog godt være bevidste om, at banken kun havde læst første linje af budgettet og projekt-beskrivelsen, hvis jeres forældre havde været folkeskolelærer og advokat eller alt muligt andet.

Mon vi skal spise Danmarks største æggekage med bacon til sommerfesten næste år?

Og mon holdet fra Ti Trin Ned kommer herud og laver æggekagen?

Det vil være super-pr for alle, for jeg er sikker på, at det vil lokke landsdækkende aviser herud. Måske vi så får solgt de sidste vgrunde på Sivvænget, for hvem vil ikke gerne kunne fortælle sine børn, hvor maden kommer fra og på de daglige gå-ture få en snak med grisene.

Nu kan vi vide, hvor svinekødet og æggene kommer fra.  Hvis du også gerne vil vide, hvor dit oksekød kommer fra, er Delenko.dk måske noget for dig. ( så fik jeg også lavet PR for mit eget )  Vi har i år 6 kvier i engen, dvs 5 kvier og en ko, for en af kvierne var kommet galt af sted, og hun fødte os en kalv for et par uger siden.

Marianne Bitsch