Bredstrup-Pjedsted - Pjedsted Vandværk overstået lednings brud
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

Pjedsted Vandværk overstået lednings brud


Ledningsbruddet søndag-mandag i Elboparken udviklede sig til en lang dag for grave entreprenøren

Et brud på et vandrør tilhørende Pjedsted Vandværk søndag aften den 7. januar i Elboparken ved nummer 17 blev repareret dagen efter. Derfor måtte der lukkes for vandet i store dele af Elboparken og omkringliggende gader. Reparationen tog længere tid end vi er vant til. Årsagen er de mange øvrige kabler, rør og ledninger der er gravet ned. På fotoet ses det aktuelle skadessted – vandledningen ligger nederst (ses i højre side af hullet med blå anboring) fordi ledningen skal ligge i frostfri jord. Ovenover ligger så de øvrige ledninger der på fotoet kan tælles til ca. 10! Det er vilkårene, som vores entreprenører er udsat for når de graver og derfor tog det næsten en hel arbejdsdag bare at grave hullet. Stor forsigtighed er en dyd hvis ikke vi skal risikere at grave fremmede ledninger over og derved udsætte os selv for endnu større udgifter.
Pjedsted Vandværk vil altid arbejde på at varsle planlagte gravearbejder i god tid inden arbejdet sættes i gang. Større udfordring har vi med uprovokerede og akutte brud som kræver øjeblikkelig handling med at lukke af for vandet i området omkring lækagen.
Vi er i den sammenhæng glade for, at borgere er gode til at meddele bestyrelsen om uregelmæssigheder, enten fordi der ikke er vand i boligens tappesteder eller man ser vand sive eller løbe unormalt ude på gader og stræder m.m.
Chris Hansen, kasserer