Efter besøg hos krolfspillerne i Arnum tidligere på sæsonen, var der genvisit på krolfbanen i Pjedsted. Tirsdag d. 23. august mødte 17 glade og veloplagte sønderjyder op med med køller og kugler,
men udelukkende med fredelige hensigter.

Der blev startet med kaffe og hjemmebagt brød i en lattermild og hyggelig atmosfære. Men herefter blev der alvorligt dystet på krolfbanen, men stadig med masser af grin og hyggesnak ind imellem.
Efter to omgange var det tiden at holde frokostpause, hvor menuen stod på grilpølser. Efter endnu en omgang krolf blev der sluttet af med øl eller kaffe.