Bredstrup-Pjedsted - BPI er sensationelt rykket direkte op i serie 3
www.Bredstrup-Pjedsted.dk
Hjemmeside for lokalsamfundet

BPI er efter en fortjent sejr i dagens kamp over Seest med 3-2 og efter en enestående slutspurt med 5 sejre i træk rykket op. Det skete, da Kolding SDU højeste overraskende tabte dagens kamp mod bundholdet Fredericia KFUM som vandt 2-0.

BPI startede dårligt og nervøst men spillede sig hurtigt op, men var uretfærdigt bagud med 1-0 ved halvleg. Men da det stadigvæk var uafgjort i Fredericia, havde vi jo stadigvæk en sporadisk chance. BPI skulle jo have flere point end SDU for at rykke op,da 

SDU er bedre indbyrdes end BPI. Træner Jan Juul skiftede med succes system i pausen og spillede med 3 angribere. Mads Dahl spillede Jens Ladegaard fri og han udlignede til 1-1 efter 10 minutter, så tog Tobias Zentio fat, han scorede kort efter til 2-1 på et kontraangreb

og efter 1/2 time scorede han til 3-1 på et mønsterangreb som sikkert blev sparket i kassen. Samtidig med at vi kom på 2-1 scorede Frederica KFUM så til 1-0 mod SDU og for første gang var BPI på en oprykningsplads. Desværre scorede Seest til 3-2 og der kom spænding i kampen, Emil

Møller reddede flot et nærgående forsøg og da Fredericia samtidig scorede til 2-0 lignede det en sensationel oprykning, og således blev det. 

Vi vil samtidig gerne sige tusind tak til Jan Juul og holdleder Rasmus Petersen som har gjort et godt stykke arbejde i BPI, men Jan har forlængst meddelt, at han vil søge nye udfordringer. Heldigvis er vi så heldige, at vores tidligere succestræner Jesper Samsø, har sagt ja tak til et come back,

han vil få hjælp af Niels Pimenta som bliver ny hjælpetræner.  Det skal nok blive super godt.  Vi mister desværre også nogle spillere og jeg ved at Simon Hauritz og Jens Ladegaard stopper midlertidigt i BPI pga studier i henholdsvis Århus og København, og jeg vil gerne sige dem begge tusind tak for

en kanon indsats for den Gule trøje i mange år. I vil blive savnet, men held og lykke med studierne og forhåbentligt ses vi igen i BPI.  Vi håber, at vi ellers kan holde truppen nogenlunde samlet. Vi ved dog, at får kompetent tilgang af Stig Andersen som vender tilbage til området med sin famile og Flemming Seehagen

som kommer tilbage fra Fredericia KFUM, det bliver virkeligt godt.  Samtidig er Philip Sander klar igen efter sin langvarige skade.

Vi ses i serie 3. - god sommer til jer alle og tak for indsatsen i foråret til alle mand.