Generalforsamling i foreningen for Pjedsted Kultur & Forsamlingshus 2024
Pjedsted d. 26. februar 2024
Du/I inviteres hermed til generalforsamling i foreningen for Pjedsted Kultur & Forsamlingshus og til en aften hvor der er lejlighed til at gøre din/jeres indflydelse gældende, høre om husets drift i 2023, lidt om fremtiden og møde de andre medlemmer i foreningen.
Kom og vis din interesse for husets vel, de frivillige hjælperes indsats og bestyrelsens arbejde.
Der afholdes ordinær generalforsamling i:
Pjedsted Kultur & Forsamlingshus torsdag d. 21. marts 2024 kl. 18:30
Derefter ca. kl. 19:30 afholdes generalforsamling
Dagsorden er som følger:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om det forløbne år
- Aflæggelse af regnskab
- Fastlæggelse af kontingent
- Rettidig indkomne forslag (senest 10 dage før)
- Bestyrelsens indspil på Foreningens / Husets fremtid – se medsendte bilag - Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
På valg er:
- Ole Jensen
- Tommy Erbs
- Flemming Sindberg
Suppleant: Jan M. Larsen
Valg af revisor og revisorsuppleant:
På valg er som revisor Rune Lund Sørensen (villig til valg)
- som suppleant Annette V Hansen (villig til genvalg) - Eventuelt
Som i de seneste år, byder Foreningen på et måltid mad inden generalforsamlingen og deltagelse i spisningen kræver tilmelding. Venligst derfor tilmelding på forhånd til spisningen til formanden via sms 22 44 73 56 eller email: erbs69@gmail.com senest 14/3.
Ønskes der kun deltagelse i selve generalforsamlingen som afvikles fra ca. kl. 19:30 og efterfølges af kaffen, er man naturligvis velkommen uden tilmelding.
Betaling af kontingent kan ske til følgende bankdetaljer eller Mobile Pay via Husets mobile shop nummer.
BANK
Reg. nr.: 9196 Bankkonto nr.: 4583182808 Beløb: 200,00 kr.
MOBILE PAY
Mobileshop nr.: 84576 Beløb: 200,00 kr.
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen i Pjedsted Kultur & Forsamlingshus
Tommy Erbs
Ole Jensen
Thomas Pedersen
Jacob Holm-Thomsen
Flemming Sindberg
Babysalmesang ved Bredstrup kirke
Opstart torsdag den 25/1 kl. 10.30
Vi byder igen de allermindste babyer( 1-10 mdr) til salmesang i “Præstegården” Bredstrupvej 128 Med samvær og en musikalsk hyggestund mellem baby og forældre.
Vi slutter af med kaffe/the og lidt at spise.
Forløbet er på seks gange og det er gratis at deltage.
For information og tilmelding:
Kirkesanger Lisbet Kring Pagh
E-mail: lisbetpagh@gmail.com
Mobil: 61756253
Få tilskud fra Fredericia Kommunes strakspulje i 2024
Har du en god ide til en fælles aktivitet eller projekt, som vil gavne beboerne i Bredstrup-Pjedsted?
Kommunens Strakspulje giver tilskud til almennyttige, nytænkende og lokale projekter, som binder landsbyer tættere sammen.
Vi i beboerforeningen vil gerne hjælpe dig med at søge midler til at føre din ide ud i livet. Fortæl os om din gode ide og se her, hvilke projekter der kan få tilskud fra kommunens strakspulje: https://www.fredericia.dk/strakspuljen
Kontakt beboerforeningens bestyrelse https://www.bredstrup-pjedsted.dk/lokalt/beboerforeningen/kontakt.html eller skriv til os på Facebook: https://www.facebook.com/Bredstrup-Pjedsted-Beboerforening-106509824262967
Byg et fuglehus
Kom og byg et fuglehus til forårets fugle i haven. Ingen have? Så kom alligevel og brug fuglehuset som værtsgave.
25. februar stiller vi op på Landsbytorvet med byggesæt til fuglehuse fra kl. 14-15.
For at vi ikke skal vente på hinanden, er det en god ide at tage en skruemaskinen med.
Tag børnene i hånden – de kan sagtens være med.
Beboerforeningen
Beboerforeningen søger ny fyrværkerimester
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening søger en lokal beboer, som har lyst til at fyre foreningens traditionelle nytårsfyrværkeri af i 2024.
Beboerforeningen sponsorerer hvert nytår et fyrværkeri til glæde for beboerne i Bredstrup-Pjedsted. Det vil vi også gerne kunne tilbyde i 2024.
Derfor leder vi efter dig, der kan lide at skyde nytårskrudt af og som kunne tænke sig et lidt bredere publikum 😁
Interesseret? Så kontakt beboerforeningens bestyrelse https://www.bredstrup-pjedsted.dk/lokalt/beboerforeningen/kontakt.html eller skriv til os på Facebook https://www.facebook.com/Bredstrup-Pjedsted-Beboerforening-106509824262967
Beboerforeningen
Vil du være med til at sætte retningen for Bredstrup-Pjedsted?
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening arbejder for dem, der bor her i landsbyerne. Så jo bedre vi kender din holdning, jo bedre kan vi arbejde for den og danne fælles front i dialogen med kommune og forvaltning.
Vi vil meget gerne høre fra dig, som har ideer til og meninger om, hvordan Bredstrup-Pjedsted kan udvikle sig og styrke fællesskabet.
Skriv og fortæl os om dine ideer. Enten til beboerforeningens bestyrelse https://www.bredstrup-pjedsted.dk/lokalt/beboerforeningen/kontakt.html eller kontakt os på Facebook https://www.facebook.com/Bredstrup-Pjedsted-Beboerforening-106509824262967
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening indbyder til generalforsamling 5. marts
Bredstrup-Pjedsted Beboerforening indbyder til generalforsamling.
5. marts 2024 inviterer vi dig til generalforsamling i forsamlingshuset. Kom og vær med til at definere fremtidens Bredstrup-Pjedsted.
Vi starter 18.30, hvor beboerforeningen byder på aftensmad. Drikkevarer købes i baren.
Kl. 19.00 åbnes dørene og aftenens program starter.
Du kan finde begivenheden på Facebook her: https://fb.me/e/6j1PCgVTt
Vi glæder os til at se dig!
Beboerforeningen
Film om Bredstrup-Pjedsted på vej
I Bredstrup-Pjedsted Beboerforening ønsker vi at gøre Bredstrup-Pjedsted til et attraktivt sted både for os der bor her, og for dem som overvejer at flytte hertil.
Derfor har vi indgået et samarbejde med AD-media/Ivoresby for at skabe en film, som skal være områdets ansigt udadtil de næste mange år.
Jeres støtte og opbakning er afgørende for, at vi får skabt en god film, så vi håber, I vil tage godt imod AD-Media.
Vi glæder os til at vise filmen.
BPI Fodbold
BPIs serie 4 er forlængst gået på juleferie- men efter et 2023, hvor vi foråret sluttede som en flot nr 4 med 25 point. Blev det mere vanskeligt i efteråret, men efter en fin slutspurt blev vi nr 4 dennegang dog kun med 14 point, men vi spillede også kun 12 kampe i efteråret.Flere spillere overvejer at stoppe på serie 4 bl.a Flemming Seehagen og Simon Grauslund samt Anders Kok Johansen, samt Sten Andersen har meddelt, at de gerne vil fokusere på oldboys fodbold. Jeg vil gerne sige jer alle tusind tak for den fantastiske indsats i har ydet i BPI i mange år.
Det har været en kæmpe fornøjelse, at se jer på banen og I har alle været dedikeret og nogle fremragende holdspillere og kammerater. VI kommer virkelig til at savne jer , men håber at se jer på old boys holdet. Dette giver udfordringer og da Søren Fyn Andersen fortsat er langtidskadet, bliver det et noget urutineret BPI sender på banen i 2024.
Samtidig har vores træner Niels Pimenta meddelt , at han ønsker at stoppe. Niels har igennem 4 år ydet en fantastisk indsats, for at holde sammen på vores seniorafdling og altid kunne nevare holdet i serie 3 eller 4. Niels har være meget afholdt af sine spillere og altid været en garant for et godt socialt miljø og et godt kammeratskab, hvor der er plads til alle. Mange tak for din store indsats Niels og heldigvis ses vi jo stadigvæk på Covia Arena.
Der er heldigvis også allerede en masse positivt nyt, 2 nye spillere har meldt deres ankomst da Felix Storm og Emil Erbs er tilbage i BPI, det er bare fantastisk, kunne vi få 2-4 nye udover dem, så er virkelig klar til foråret.
En anden rigtig god nyhed er, at vi også har fundet vores nye træner, det bliver for første gang i min formandstid ( og det er mange år -:) en træner som bor i Bredstrup-Pjedsted. Nemlig Michael Pedersen som bor i Nyager nr 18 han er 38 år. Michael har tidligere trænet i Herlev og en del år i Erritsø, hvor han bl.a har trænet en del serie hold samt deres u 19 år. Michael har masser af gåpåmod og er klar til udfordringen og vant til at arbejde med unge seniorspillere og samtidig vant til udfordringerne i mindre klubber, så det er ganske enkelt et perfekt match. Virkelig dejlig, at Michael vil tage udfordringen op, Michael kan træffes på mobil nr 30 17 19 66. Mail pedder_dingo@hotmail.com.
Vi glæder os meget til samarbejdet - i ønskes alle en god jul og et godt nytår.
Vi træner indendørs hver torsdag kl 19.00 i øjeblikket og man er velkommen til at kigge forbi og være med.
Jørgen Hansen
Julestævne 2023
BPI afholdte i lørdags årets julestævne for blandede seniorhold. Der var i år tilmeldt 16 hold.
Der blev spillet en masse tætte og spændende kampe gennem hele stævnet, som blev afviklet i den gode BPI ånd, hvor alle havde en god og hyggelig dag.
Årets vindere Team BP bestod af tidligere såvel som aktive BPI spillere anført af Håkon og Jens Ladegaard samt Jonas Sørensen. De slog holdet De Bosniske Drager med 2-1 i en spændende finale. Dette til trods for at Team BP spillede 3 mod 4 det sidste minuts tid grundet en udvisning.
Bronzekampen blev vundet af Bademesterens Udvalgte bestående af rutinerede BPI spillere, anført af Christian Svendsen. De vandt 5-3 over Saunaboys 1 anført af Kristoffer Thomsen.
Præmien som stævnets mest værdifulde spiller blev i år tildelt Håkon Ladegaard fra Team BP, som særligt i finalekampen trådte i karakter da holdet var i undertal.
TAK alle spillere og ikke mindst kæmpe tak til følgende sponsorer for deres støtte til dette stævne: Ladegaard Duroc, BP Hallens Cafeteria, Johansens Planteskole, Børkop Cykler, Yara, Familien Jensens Vinduespolering, Fredericia Autoservice, Spice Vest Bistro, Dankemi, Byens Grønttorv, Ingcon, Gamborg Bryghus.
Det er vinderne fra Team BP i midten af billedet og nr de Bosniske Drager til højre. Bademesteren drenge yderst til venstre. Flot at 2 hold bestående af BPI spillere, kommer i top 3 -:).
Jeg vil gerne også benytte lejligheden til at sige mange tak til Kristoffer Thomsen og Stig Andersen, da de har arrangeret dette års succesrige julestævne, faktisk var der efterspørgsel fra flere hold, som gerne ville være med. Men man valgte at holde stævnet på 16 hold. Tak til vores lokale jyllandsserie dommer Martin Kærgaard, han dømte vanen tro med kompetent ledelse, næsten alle kampe. Samt tak til vores hjælpere ved dommerbordet.
Vi vil gerne ønske alle spillere og sponsorer en rigtig god jul og et godt nytår.
Mvh Jørgen Hansen
Juletræet tændes den 3. december
Glæd dig til søndag den 3. december kl. 16! Denne første søndag i advent kommer julemanden nemlig til Bredstrup-Pjedsted og tænder juletræet.
Der er naturligvis en godtepose til alle fremmødte børn og artige voksne samt mulighed for at lune sig på glögg og æbleskiver fra KoldingKokken.
Det foregår på Landsbytorvet i Bredstrup-Pjedsted kl. 16. Vi glæder os til at se en masse glade og forventningsfulde børn og voksne.
Giv det væk med WeUse
WeUse har tilføjet en ny funktion, så du nu også kan forære det væk, du ikke længere bruger og som bare står og fylder derhjemme.
Så nu har du muligheden for at få ryddet ud og skabt plads samtidig med, at dine ting får nyt liv i andre hjem. Det er genbrug, der dur!
Og så bliver der jo også bedre plads til julegaverne …
Har du ikke allerede hentet WeUse-appen, så se her, hvordan du nemt kommer i gang: https://drive.google.com/file/d/1Z9k9bE1lDorcv94gSr56R2NOF7eQFOOZ/view?usp=sharing
Vi ses på WeUse!
Mere leg på Stationsvej
Der er nu endnu mere at komme efter på Stationsvej 2. Legepladsen er udvidet med bordtennisbord og en hængekøje.
Så kan du tage dig en slapper, mens børnene leger.
I den lille opbevaringskasse på pladsen finder du bordtennisbat og bolde, petanque-sæt og kongespil.
Så gå en tur med hunden og børnene og find ud af, hvad I kunne tænke jer at lege med.
God leg og rigtig god fornøjelse!
Sø-lauget har renset Dons-søerne
Så er der ryddet ud i dunhammere og trimmet i og omkring Dons-søerne.
Sø-lauget trak i waders og gummistøvler og fik hevet dunhammere op og skåret grøde i søerne, så nu er der ekstra god plads til fisk og andre vandlevende dyr.
Og os landkrabber kan nyde udsigten og dyrelivet.
Samtidig blev broen testet, og det kan nu dokumenteres, at den i hvert fald kan holde til børn!
Så tag børnene med og se, om I kan spotte en tudse, inden de går i hi 🐸
Cykelpumpe på Stationsvej 2
Godt nyt til cykelfolket. Nu er der hjælp at hente, hvis luften fiser ud på cykelturen. Der er nemlig opstillet en cykelpumpe på Stationsvej 2.
Kører I flere sammen, kan I skiftes til at pumpe og puste ud i hængekøjen eller tage en madpause ved bordet.
Vi ønsker alle cyklister medvind på turen og masser af luft i dækket.
Vores butiksprojekt er i Fredericia Dagblad
Butiksprojektet har fået spalteplads i Fredericia Dagblad.
Folkens, det er nu: Vil landsbyer have ny købmand, må man til lommerne - ellers bliver plan lagt i graven.
WeUse er for alle
Få mulighed for at låne og leje værktøj, redskaber, spil og meget mere i dit lokalområde. Deleøkonomi er godt for pengepungen, miljøet og din samvittighed.
I Pjedsted og Bredstrup samarbejder vi med appen WeUse, der gør det muligt at låne/leje personlige genstande af hinanden.
Her kan du fx leje en container, låne forskellige brætspil, værktøj og haveredskaber.
Har du redskaber eller maskiner, som måske ikke bliver brugt (nok) eller som sagtens kan deles, så læg dem ind på WeUse og lad flere få gavn af dem.
Det er nemt at komme i gang med WeUse. Følg vejledningen.
Beboerforeningen
Har du fået nye naboer?
Giv os et praj, hvis du får nye naboer. I Bredstrup og Pjedsted gør vi os umage for at tage godt imod tilflyttere.
Vi bliver så glade, når der kommer nye folk til, som kan bidrage til vores fællesskab. Derfor tager vi godt imod dem ved at sende en lille velkomstkomite afsted med en buket blomster og information om vores lokalsamfund.
Tip os, når du får ny nabo, så sender vi velkomstkomiteen afsted.